ArtRage

Type
Foto/Video
Trin
Alle

ArtRage
ArtRage er en oplagt mulighed til at arbejde med egen produktion af maleri. ArtRage inddrager mange redskaber udover pensel og ArtRage største kvalitet er muligheden for, at blande farver på en forbløffende naturlig måde.

Effektivitet
ArtRage giver mulighed for på en nem og hurtig måde at arbejde kvalificeret med både struktur, farvepalet og redskaber. Man kan arbejde med mange lag og skifte mellem produktioner, hvor man f.eks. afprøver forskellige strukturer.

Arbejdsprocessen omkring arbejdet med maleri støttes i både skitsefase og det endelig produkt. Det er muligt at importerer både foto og andre malerier ind i det aktuelle maleri. Malerierne gemmes i et galleri, som kan deles  på egen Ipad eller online og selvfølgelig printes ud.

Samarbejde
I arbejdet med eget maleri er indlejret muligheden for at dele malerier med hinanden og dermed arbejde med en fælles proces. Umiddelbart er der mere tale om en individuel arbejdsgang, da der ikke er mulighed for chat undervejs i arbejdsprocessen. Der er ikke indlejret en kommunikation eller mulighed for at arbejde på samme produkt på samme tid.Det er dog meget let undervejs eller efterfølgende at dele malerier med hinanden.

Tilgængelighed
Brugerflade er meget intuitiv uden tekst, men hele arbejdsflade er vist med redskaberne og en overskuelig farvepalet. I forhold til at gemme og dele er det kendte ikoner fra ipaden.
Målgruppen som kan arbejde med ArtRage er i hele skoleforløbet.
Siden er bygget op omkring genkendelighed fra både den “rigtige” malerverden og funktionerne på Ipaden. Du bliver ikke væk og mængden af muligheder er afgrænset i forhold til redskaber, men ikke i det kunstneriske udtryk. Det er brugeren der skaber kompleksiteten og ikke ArtRage.

Genbrugelighed
Du kan importerer dine malerier til dine andre produktioner. Du kan gemme i galleriet og arbejde videre på dem efterfølgende.

Brugervenlighed
ArtRage give lyst til at afprøve forskellige teknikker i maleriet både mht. til redskaber og struktur på lærredet. Den lette og enkle tilgang åbner for lysten til eksperimenterer. Her er ikke indlejret en masse skabeloner til motiver, hvilket er en stor fordel i forhold til et undervisningsformål. Du kan fortryde handlinger og gå flere skridt tilbage. Navigationsstrukturen er lige til at arbejde i.

Billedkunst fagligt aspekt
I forhold til Billedkunst i skolen er her en App, som giver eleverne mulighed for at arbejde eksperimenterende med eget udtryk i det plane billede. Det er muligt at arbejde med en fælles tematik, f.eks. ved at arbejde med stil- eller formparafrasen.
En ret så afgørende kvalitet i ArtRage er muligheden for at arbejde med lag og gennemsigtighed, som åbner for at arbejde i dybden med et maleri.

Det vil være oplagt at inddrage kunstneren David Hockney til inspiration til arbejde med malerier på Ipad. Hans billeder kan findes på nettet og fra hans udstilling på Louisiana.


Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


4 − en =

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Apps i samme kategori

Garageband

Garageband, Garageband er et stykke musiksoftware til musik/lyd/sampling-produktion, oprindeligt udviklet til Mac computere. Det er nu også kommet til iPad i en udgave med lidt færre funktionaliteter end desktop-udgaven, men til gengæld med touch-teknologien (altså den taktile flade)...