king of math1


King of Math

Type
Træning
Trin
Udskoling
Fag
Matematik
Pris
7 kr
Platform
iPad

King of Math er en træningsapp til repetition af matematiske færdigheder.

Indholdskvalitet 

App`en kan anbefales som supplement i matematik og gør træning af matematiske færdigheder lidt mere interessant.

Appen kan bruges både til iPad og iPhone og kan bruges fra ca 3. kl. 

Tilgængelighed

King of Math er nem at gå til. Appen har en fin navigationsstruktur, hvor man ikke er i tvivl om hvor man er nået til, eller hvad opgaven går ud på, når først man en enkel gang har været igennem det.

Man får point i app`en i forhold til hvor hurtigt man løser opgaverne i kapitlerne og efterhånden som man scorer points ”stiger man i graderne” på middelalderlig vis. Der er en nedtællingsfunktion som kan jo være motiverende, men også stressende. Den kan dog nemt tages fra i indstillingerne.

Læringsudbytte

Der er i alt 12 forskellige træningsbøger med hver 9 kapitler indeholdende 10 træningsopgaver. Det giver i alt 12 * 90 træningsopgaver = 1080 blandede opgaver i forskellige sværhedsgrader.

Eksempler på forskellige typer af opgaver:

Udover de mere almindelige opstillinger af opgaver bliver der også brugt mange andre opstillingsformer, så man hele tiden tvinges til at tænke, vurdere og symbolbehandle.

Trænings app`en er god til træning af matematiske færdigheder og symbolbehandling. I sin fulde udgave får man mest ud af den i udskolingen da kapitlerne udover de fire regningsarter indeholder emner som : Aritmetik, brøker, geometri, potenser, statistik og ligninger.

Fleksibilitet

Mange matematiske trænings-apps er bygget op ved at træne de samme færdigheder igen og igen, hvor niveauet bliver gradvist hævet. Det samme gør sig gældende ved ”King of math”, men her ændres måden at stille opgaver på også, så man hele tiden udfordres og det ikke bliver alt for rutinepræget. Der er en fin progression i opgavernes sværhedsgrad og tilkøber man den fulde version (7 kr.) er der mange timers træning i matematikfærdigheder helt op i 10 kl.

Genbrugelighed

King of Math er i sin opbygning et lukket system. Der er ikke rigtig nogle muligheder for at genbruge materialet. Man kunne dog forstille sig at man tog et skærmdump af de opgaver man ikke umiddelbart kunne løse. Så kunne man bagefter se på den og få en snak om opgaven efterfølgende.

 

I forhold til prisen får man fuld valuta for pengene og sammenlignet med andre købe apps til væsentlig højere pris, må ”King of Math” betegnes som et godt køb – og så kan man jo altid gå hjem og udfordre sine forældre med den.


Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


2 × tre =

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Apps i samme kategori

King of math junior

King of Math Junior er en træningsapp til repetition af matematiske færdigheder. Indholdskvalitet Trænings app`en er god til træning af matematiske færdigheder og symbolbehandling. App`en kan anbefales som supplement i matematik og gør træning af matematiske færdigheder lidt mere...