Det er ikke nemt med den matematik på den iPad…

Jeg siger det, og jeg kommer til at sige det mange gange igen. Det er ikke nemt med den matematik på den iPad. Det er det bare ikke!

Der ligger flere ting i den her problematik. En ting er at vi er vandt til at bruge nogle specifikke programmer som vi kender kende, og som matematiklærere kender vi dem rigtig godt, og vi ved hvad vi skal bruge dem til. Excel og Geometer eller Geogebra. Få, men rigtig gode programmer der giver rigtig meget mening på computeren, fordi de hjælper os med at løse opgaver digitalt på en nemmere måde end hvis vi skulle have gjort det “i hånden”. Og nu er der så den her iPad. Og på den er der hverken Excel eller et ordenligt geometriprogram. Der er alternativer, og de kan bruges. Numbers og Geometry Pad Men ikke helt på den samme måde, og når nu vi er ved iPaden, og den nu er så smart og kan så mange ting, ja hvor er så alle de gode matematikprogrammer henne????

Det er et rigtig godt sprøgsmål. Et endnu bedre spørgsmål er, at når vi nu har ledt efter dem ( i snart lang tid) , og har fundet ud af at de ikke er der, hvorfor hulan er der så ikke nogen der har lavet dem endnu ???

Men mens vi venter på de gode matematik-apps kan vi jo ikke holde op med at undervise, vel?  -og man kan jo også i ren frustration mange gange spørge sig selv om det er mig som lærer der er noget galt med? Er vi blevet så fastlåste i vores måde et se teknologien på i forhold til matematik, at vi ikke kan finde de gode apps? Vi bliver ihvertfald tvunget til at tænke anderledes. Og det kunne der i sig selv skrives en artikel om…

Jeg gør tit et ihærdigt forsøg på at hoppe ind i App Store Junglen og søge efter “Math” og sætter relevansen til udgivelsesdatoen, for at se om der er kommet nogle nye. Jeg fandt et par stykker. Nogle gamle og nogle nye. Ikke nogle der var “fantastiske” eller “et super godt værktøj”, men små gratis apps, der hvis de bliver sat ind i et sammenhængende forløb fint kan bruges. I den her sammenhæng er det vigtigt for mig at apps’ne ( de fleste) er gratis. Det er “små” apps der kommer til at blive brugt i et relativt lille omfang i undervisningen, og vi kan jo købe os fattige i apps, hvis de alle sammen koster noget.

Jeg har lavet en lille samling her som et Thinglink, og har skrevet en lille forklaring i hvert interaktive felt. Der er kun én app der koster penge (13 kr), de andre koster gratis. I er meget velkomne til at skrive hvis I kender til andre gode brugbare apps til matematik. Så tilføjer jeg dem til mit Thinglink og opdaterer.

Samlingen kommer her: