Silent Film Studio

Silent Film Studio er en app der gør det muligt at lave en stumfilm. Man har mulighed for enten at optage din film direkte i app’en eller man kan importere film fra kamerarullen.
App’en lægger automatisk et filter på din film og et lydspor med stumfilmsmusik på.Man har efterfølgende mulighed for at ændre tema (baggrundslayout) og musikspor, samt indsætte mere tekst og video. I app’en findes  3 forskellige temaer og 3 forskellige musikspor som er med i købet. Dertil kan man tilkøbe 7 ekstra temaer og 10 ekstra lydspor for 6 kr. Man har også mulighed for at importere musik fra musikbibliotektet på iPaden. Jeg vil vurdere at det ikke er nødvendigt at tilkøbe de ekstra spor med mindre man arbejder rigtig meget med stumfilm i sin undervisning, og har brug for helt specifikke temaer.
Her findes en lille introduktion til hvordan du gør, og videoen giver et fint overblik over hvor nemt det er at skabe en produktion med en iPad. Introduktionsvideoen ligger også på app’en når du installerer den. Silent Movie vil helt klar kunne bruges i skolesammenhæng på mange måder. Fordelen ved en filmgenre som stumfilm er jo klart, at der er total fokus på udtryk og en tydelig historie. Frem for at kun at arbejde med analyse af stumfilm, ved at se stumfilm, så giver det jo meget mere indsigt at arbejde produktivt med genren. Silent Film Studio giver mulighed for forholdsvist hurtigt at skabe en filmproduktion, hvor man har mulighed for at fokusere på udtrykket frem for teknikken. Du kan finde Silent Film Studio her i Itunes.